Suk ...Sverige...

Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at kommentere på the never-ending-story om ODF/OOXML.  Men nu ser jeg i flere medier, bla CW, jo så at svenskerne har annulleret deres afstemningsresultat; officielt fordi Microsoft skulle have stemt flere gange, men nok snarere grundet historierne om, at nogen svenske Microsoft partnere skulle have været blevet lovet marketing tilskud for at stemme i komiteen.

Suk-suk-suk.... Jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt Microsoft kan have stemt to gange, men i givet fald er det nok snarere et resultat af en procedurefejl i en stresset situation end urent trav.

Men hvis det til gengæld viser sig at være rigtigt, at svenske Microsoft partnere er blevet lovet (indirekte) betaling for at deltage og stemme i komiteen. Ja, så har jeg bestemt en mening om det; for det er da bare for dumt! Jeg har siddet på utallige conference call's med USA, og modtaget endnu flere mails om emnet. Og beskeden har været entydig: Forsøg at engagere partnerne så meget som overhovedet muligt, MEN HOLD PENGE OG RESSOURCER UDENFOR - forsøg at overbevise dem om at det ikke blot er et globalt slagsmål imellem primært IBM og Microsoft, men at det kan have en lokal effekt på deres egen forretning istedet. Og vi var i Danmark meget klare omkring hvorledes vi ønskede vores Partner Account Managers skulle agere, og det var 100% Corps linje som beskrevet ovenfor.

Jeg er ude af Microsoft nu, og kender derfor íkke den svenske sag inde fra. Men hvis den beskrivelse som er fremme i medierne er korrekt, så både tror og håber jeg at der er et par personer hinsidan som har fået en vis legemsdel kraftigt ristet...

I virkeligheden så var det heller ikke så svært at overbevise en Microsoft partner om at det var vigtigt at engagere sig, når først man var kommet igennem med budskabet, vel at mærke! For der er ikke nogen tvivl om, at det vil skabe en masse turbulens hvis det ender med at OOXML ikke bliver lukket ind i varmen (ikke i stedet for ODF, men ved siden af). Og turbulens bremser altid salget op for en periode - og alt efter hvad vej markedet så går derefter, så kan der selvfølgelig følge reelle omkostninger med...

Og det vil vel kunne mærkes ikke blot i den danske software branche, men måske også en lille smule på den generelle økonomi? Der er 2-2.500 konsulentvirksomheder som arbejder indenfor Microsoft økonomien i Danmark. Langt de fleste er pæredanske og genererer overskud og dermed skat i Danmark - jeg vurderer at 85% af alle Microsoft konsulenter er ansat i en ren dansk virksomhed. Det står faktisk i interessant modsætning til Open Source/ODF økonomien som talmæssigt er præget af nogen meget store spillere - i form af de udenlandske konsulenthuse med IBMs 3-4.000 danske konsulenter i spidsen. Mon nogen har regnet på den sag?

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 1 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Relaterede indlæg

Tilføj kommentar


(Viser dit Gravatar icon)  

  Country flag





Live preview

november 21. 2008 17:21